Hjallerup Rideklub tilbyder

Først og fremmest får du en rigtig god klub, hvor der er en god stemning. Hjallerup Rideklub er med ca. 250 medlemmer en af Nordjyllands største rideklubber. Og bestemt en af de hyggeligste med godt sammenhold.

Du får undervisning i dressur og spring fra helt nybegynder til elite/internationalt niveau som enten holdundervisning og/eller enetimer.

I Hjallerup Rideklub tilrettelægges undervisningen og træningen efter ekvipagens niveau, så du eller dit barn får det optimale ud af undervisningen. Vores elevskole består af 7 elevskoleheste, hvor der er mulighed for at få halvparter.

I 2006 indviede vi et splinternyt ridecenter tæt på Hjallerup by med plads til 85 heste, 2 ridehaller, 4 udendørs dressurbaner og en udendørs springbane af international kvalitet. Du kan bruge skridtmaskine, vaskepladser, vaskemaskine og solarium mod betaling samt opvarmet sadelrum.

Klubbens staldbygning lever op til de nye regler for hestehold, der træder i kraft i 2020. I 2015 har vi etableret et af Danmarks største og mest moderne ridestadion og vil fremadrettet danne rammen for vores udendørs arrangementer og undervisning.

Klubben afholder mange stævner i såvel dressur som springning - på alle niveauer, dvs. elev-, klub-, distrikts- samt landsstævner, herudover afholder vi forskellige foredrag og kurser for vores medlemmer. Desuden afholder flere avlsforeninger deres arrangementer i Hjallerup Rideklub.

Hjallerup Rideklub er medlem af Dansk Rideforbund og Dansk Handicap Idrætsforbund, to specialforbund under Danmarks Idræts Forbund.

Vi glæder os til at se dig!